Vi ved godt, at sukker er dårligt for tænderne. Det har vi hørt siden barndommen. Men hvad med resten af kosten? Hvad gør protein, calcium, D-vitamin og de øvrige næringsstoffer egentlig ved tænderne og tandkødet? Det er et spørgsmål, de færreste stiller, og et svar, der overrasker mange, fordi sammenhængen er langt mere direkte og konkret, end man måske skulle tro.
Tænderne er levende væv, ikke bare inerte knogler. Tandkødet er et aktivt immunforsvar. Og begge dele er afhængige af, hvad vi spiser, for at fungere optimalt.
Calcium og fosfor — emaljens byggeklodser
Emaljen er opbygget af hydroxyapatit, et mineral sammensat af calcium og fosfor. Det er kroppens hårdeste biologiske materiale, men det er ikke statisk. Emaljen er i konstant udveksling med spyttet, der leverer calcium og fosfor og remineraliserer de mikroskopiske steder, syre har angrebet. Det sker hele dagen lang, og det er en af grundene til, at de fleste syreangreb ikke fører til huller, spyttet når at reparere.
Et kostindtag med tilstrækkeligt calcium er en forudsætning for, at spyttet kan udføre dette arbejde optimalt. Mejeri, grønne bladgrøntsager, mandler og fisk med ben er alle gode calciumkilder. Fosfor findes bredt i animalsk protein, bælgfrugter og nødder. De fleste, der spiser en varieret kost, får nok af begge, men et ensidigt kostmønster kan påvirke spyttets sammensætning og dermed mundens naturlige forsvar.
D-vitamin — det oversete led
D-vitamin er nødvendigt for, at kroppen kan optage calcium fra tarmen og indbygge det i knogle og tænder. Uden tilstrækkeligt D-vitamin optages calcium dårligt, uanset hvor meget man spiser. Det er et led i kæden, mange overser.
D-vitaminmangel er udbredt i Danmark, særligt om vinteren, hvor solens vinkel er for lav til, at huden kan producere D-vitamin. Studier har vist sammenhæng mellem D-vitaminmangel og øget risiko for caries og tandkødsbetændelse. Mekanismen er todelt: dels den reducerede calciumoptagelse, dels D-vitamins direkte rolle i immunforsvaret, der er afgørende for, at kroppen kan bekæmpe de bakterier, der driver tandkødssygdomme.
Fede fisk som laks, makrel og sild, æg og berigede mejeriprodukter er gode D-vitaminkilder. For mange danskere er et supplement om vinteren den mest praktiske løsning.
C-vitamin og kollagen — tandkødets fundament
Tandkødet er primært opbygget af kollagen, et protein, der giver vævet styrke og elasticitet. Kollagenproduktionen er afhængig af C-vitamin, og C-vitaminmangel svækker direkte kollagenstrukturen i tandkødet. Det klassiske billede af skørbug, den alvorlige C-vitaminmangeltilstand, er netop blødt, blødende tandkød og løse tænder.
Den fuldt udviklede mangelsygdom er sjælden i dag, men subklinisk C-vitaminmangel, der ikke giver tydelige symptomer, kan påvirke tandkødets modstandskraft over for betændelse. Studier har vist, at et tilstrækkeligt C-vitaminindtag reducerer risikoen for tandkødsbetændelse og forbedrer helingen ved eksisterende tandkødsproblemer.
Citrusfrugt, kiwi, paprika og broccoli er alle fremragende C-vitaminkilder. Det er et næringsstof, kroppen ikke kan lagre, så regelmæssigt indtag er vigtigt.
Protein og immunforsvar — den undervurderede forbindelse
Tandkødet er mundens første forsvarslinje mod bakterier. Det er et immunologisk aktivt væv, der konstant patruljerer for uønskede mikroorganismer og reagerer på dem med en betændelsesrespons. Det immunsystem er afhængigt af protein for at fungere optimalt.
Proteinmangel svækker immunforsvaret generelt og gør kroppen, inklusiv tandkødet, mere sårbar over for infektioner. Det er sjældent den primære årsag til tandkødsproblemer i en velernæret befolkning, men det er en medvirkende faktor, der kan forklare, hvorfor visse grupper, ældre med nedsat appetit, folk med ensidigt kostmønster eller dem, der gennemgår intensive vægttabsprogrammer, er mere udsatte.
Det er desuden værd at bemærke, at proteinrige fødevarer, kød, fisk, æg og mejeriprodukter, generelt er langt mindre cariogene end kulhydratrige fødevarer. De giver ikke bakterierne det sukker, de har brug for til syreproduktion, og de kræver tygning, der stimulerer spytproduktionen.
Kosten der aktivt beskytter tænderne
Visse fødevarer gør mere end at undlade at skade. De beskytter aktivt.
Ost er et af de bedste eksempler. Ost hæver pH i mundhulen, neutraliserer syre og stimulerer spytproduktionen. Calciumindholdet bidrager til remineralisering af emaljen. Det er en af de få fødevarer, der konsekvent viser en beskyttende effekt på tænderne i studier.
Grønne bladgrøntsager, der kræver grundig tygning, renser mekanisk tændernes overflader og stimulerer spytproduktionen. Det er ikke en erstatning for tandbørstning, men det er et bidrag.
Hårde frugter og grøntsager som æbler, gulerødder og selleri virker på samme måde. De indeholder riktignok sukker, men den mekaniske rensning og spytproduktionen, de fremkalder, opvejer i de fleste tilfælde syrebelastningen.
Vand er det eneste, man kan drikke løbende i løbet af dagen uden at belaste tænderne. Det skyller bakterier og sukker væk og fortynder syre. At vælge vand frem for juice, sodavand eller syreholdig te som hverdagsdrik er en af de mest effektive enkeltbeslutninger for mundsundheden.
Kosten og paradentose — en undervurderet sammenhæng
Paradentose, den betændelsestilstand der angriber knoglen og bindevævet omkring tænderne, er i sin kerne en kronisk inflammatorisk sygdom. Og kronisk inflammation påvirkes af kosten.
En kost rig på ultraf forarbejdede fødevarer, sukker og raffinerede kulhydrater driver systemisk inflammation og svækker immunforsvaret, der er det primære forsvar mod de bakterier, der driver paradentose. Omvendt er en kost med rig tilstedeværelse af omega-3 fedtsyrer, fundet i fede fisk og valnødder, associeret med lavere niveauer af inflammatoriske markører og en reduceret risiko for paradentose i epidemiologiske studier.
Den faglige sammenhæng mellem kost, inflammation og tandkødssygdomme er beskrevet hos Den Glade Mund i guiden til paradentose
, der forklarer, hvad der driver sygdommen, og hvad der konkret kan gøres for at forebygge og bremse den.
Det kost ikke kan erstatte
En god kost er et fundament, men den erstatter ikke mekanisk fjernelse af plak. Ingen næringsstof og ingen superfood fjerner den bakteriefilm, der konstant dannes på tænderne og er den primære årsag til huller og tandkødssygdomme. Det kræver en tandbørste og mellemrumsbørster, brugt dagligt og grundigt.
Kosten bidrager til, at kroppen har de bedste betingelser for at modstå bakterier, hele skader og opretholde en sund mundhule. Men den mekaniske rensning er grundlaget, alt andet bygger på.
En praktisk og faglig guide til forebyggelse af huller, inklusiv kostens rolle i caries-processen, finder man hos Den Glade Mund i guiden til forebyggelse af huller i tænderne. Her er også et fagligt udvalgt sortiment af produkter til daglig mundpleje, alle valgt af autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich ud fra dokumenteret effekt.